Yoga Nidra -
når du vil, hvor du vil
Velkommen til din online praksis. Læg dig godt til rette og tryk play.
Mange oplever bedre søvn, mere ro og større overskud i hverdagen med Yoga Nidra som fast følgesvend.
Yoga Nidra – “den yogiske søvn” – er en guidet meditation, der inviterer kroppen ind i dyb hvile og restitution. Undervejs får nervesystemet lov at falde til ro – forskning viser sågar målbare reduktioner i kroppens stresshormon.
Du behøver ikke at kunne meditere eller gøre noget særligt – blot lægge dig godt til rette og lade dig guide. Resten sker helt af sig selv.