Yin Yoga: for afspænding og nærvær

Yogaforløb i Helsinge (8 uger)

På dette Yin Yoga forløb vil du opleve en blid, men dyb yogapraksis. Gennem lange, blide, stræk og guidet opmærksomhed arbejder vi med både kroppens bindevæv og sindets bevægelser. Undervejs beroliges nervesystemet, spændinger får lov at slippe, og du træner din evne til at være til stede - lige her og nu. Mange oplever Yin Yoga som en jordnær og dybt forløsende praksis.

Perfekt til dig, der:

  • Oplever stress, uro eller tankemylder

  • Længes efter mere ro, nærvær og kontakt til dig selv

  • Ønsker en blid, men dybdegående yogapraksis

Hvad vil du opleve?

Hver klasse vil typisk indeholde:

  1. Landing, guidet meditation og åndedrætsøvelse

  2. Et blidt flow med lange stræk og afspændingsøvelser

  3. Afspænding og integration

Du får:

  • Et skræddersyet forløb til at udvikle og fordybe din yoga praksis uge for uge
    Du vil opleve, hvordan praksissen folder sig ud uge for uge, lag for lag – fra fysisk afspænding til en dybere mental ro og øget kropsbevidsthed.

  • En fast, ugentlig yoga praksis, der forgrener sig
    Mange mærker, at effekten rækker langt ud over selve timen: til et roligere nervesystem, større nærvær og en bedre evne til at håndtere hverdagens tempo.

  • Et trygt rum, hvor du kender din lærer og dine med-elever
    Du bliver en del af et lille, lukket, hold på max. 12 personer i Yoga House.

Hvem er din underviser?

Jeg, Puk, er internationalt godkendt yogalærer med tre yogalærer-uddannelser (Hatha/Yin Yoga, Yin Mind og Yoga Nidra) i ryggen. Derudover er jeg uddannet mindfulness instruktør. Yoga med mig er både for din krop og dit sind. Jeg gør meget ud af at skabe et uhøjtideligt, trygt og sanseligt rum, hvor du kan bevæge dig frit og åbne op for den indre ro og styrke, du allerede besidder men måske har undertrykt. Jeg underviser med dyb respekt for mine elever og for yogaens både fysiske, meditative og spirituelle lag. Du kan læse mere om min erfaring her.

Praktisk

Alt udstyr er inkluderet og vil være i vores lille yoga shala – du skal blot møde op, gerne med en varm trøje og strømper.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål (e-mail: hej@puksofie.dk | tlf. + 45 27 84 65 20).